top of page

Billund har fået sin vision

  • 16. nov. 2015
  • 2 min læsning

De fleste ser måske Billund som Lego’s hjemby, men spørger man borgmester, Ib Kristensen, er Billund ved at udvikle sig til noget større.

I 2012 gik Billund fra at være Legos hjemby og en turistmagnet med Legoland og Lalandia, til at være byen med en større vision. Billund skal udvikle sig til at være Børnenes Hovedstad ”Capital of Children”. For at sådan en vision skal blive en realitet, skal mange brikker falde på plads, fortæller borgmesteren i Billund Kommune, Ib Kristensen.

Han understreger, at byen skal fortsætte med at udvikle nyt indhold i visionen.

Men allerede her efter tre år, er der sket meget. Blandt andet har BillundSkolen har fået en ny tilbygning til de ældste elever, flere børnehaver er blevet renoveret og generelt ser Billund nu ud til at være kommet mere i børnehøjde.

Men spørger man byens unge, så mangler Billund stadig tre vigtige tilbud: Et sted at gå i byen, et sted at hænge ud med vennerne og ikke mindst noget for alle de unge, som ikke dyrker sport og dermed er medlemmer af en forening. Det viser en undersøgelse af de unges holdning til Billunds fremtid.

Så hvorfor tager borgmesteren og resten af kommunen ikke hånd om de unges behov frem for børnenes?. Det er fordi, at det er gode vilkår for børn, der tiltrækker børnefamilier. Og netop børnefamilier vil Billund ligesom andre kommuner meget gerne have til at flytte til.

I en by som Billund med knap 6400 beboer kan det altså være svært at tilfredsstille alle aldersgrupper:

”Man skal jo huske på, at Billund er en by i forandring. Så med tiden håber jeg, at Billund får noget for alle, siger Ib Kristensen, som er vældig stolt af, at Billunds nye vision allerede er godt kendt.

Ja, faktisk mener eksperter i branding, at Billund er landets næstbedste. Og det får borgmesteren til at smile bredt og spå, at Billund snart indtager en førerposition,

Han vil ikke kæmpe for, at Billund får et diskotek for de unge. Det mener han i stedet er en opgave for privatpersoner. Og det ønske kan unge tage op i det nye ”Ungeråd”, som præcist er dannet for at tage imod gode ideer, som dækker alles behov.

Ib Kristensen håber, at de mange nye tiltag i Børnenes Hovedstad vil sætte sig spor hos både børn og voksne. ”Vi vil her i Billund Kommune sørge for, at Billund vil blive husket for at være ”et fantastisk sted” siger borgmesteren.


 
 
 

Kommentarer


Who's Behind The Blog
Recommanded Reading
Search By Tags
Follow "THIS JUST IN"
  • Facebook Basic Black
  • Twitter Basic Black
  • Google+ Basic Black

ON Track Proudly created with Wix.com

bottom of page